Klatkager af risengrød
Har du overvurderet familiens appetit, da du lavede risengrød? Eller har du blot lavet for meget med vilje, fordi du ved, hvor lækre disse klatkager er?
Uanset hvad, er klatkagerne utroligt nemme at lave, når først du har risengrøden og er dejligt lunende på en kold aften.
Ingredienser
- 6 dl risengrød
- 2 æg
- 5 spsk hvedemel
- 1 spsk vaniljesukker
til stegning
- smør
Slå æggene ud i en skål og rør dem sammen med risengrød, mel og vaniljesukker. Steg klatkagerne i lidt smør på panden.
Servér f.eks. med syltetøj, sukker eller flormelis.