Bagte rodfrugter i ovn
Bagte rodfrugter fungerer som tilbehør til det meste og er utroligt nemme at tilberede. De udgør et godt alternativ til f.eks. ovnkartofler, idet rodfrugterne er sundere, smagen mere varieret og farverne flottere. Sammensætningen af rodfrugter kan varieres efter smag.
Ingredienser
til 2 personer- ca 800 g rodfrugter (f.eks. pastinak, rødbede, gulerod og sød kartoffel)
- 1⁄2 dl olivenolie
- salt
- peber
Skræl rodfrugterne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i en plasticpose/frysepose. Hæld olivenolie i, krydr med salt og peber, og luk posen. Ryst posen godt, så olie og krydderier fordeles på alle stykkerne. Hæld rodfrugterne i et ildfast fad eller fordel dem på en bageplade med bagepapir.
Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter eller til rodfrugterne er møre, men stadig har bid.
Næringsindhold for bagte rodfrugter
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 395 kcal | 791 kcal |
Kulhydrat | 31 g | 61 g |
Protein | 7 g | 14 g |
Fedt | 24 g | 48 g |
Næringsindholdet kan naturligvis svinge lidt afhængig af, hvilke rodfrugter der bruges, men ovenstående tal er en god rettesnor.