Oksemørbrad i ovn
Det er garanteret nemmere end du tror selv at tilberede en saftig oksemørbrad, selv når kødet, som her, steges både på en pande og i ovnen. Se blot den simple fremgangsmåde.
Den møre steg er især perfekt til nytårsaften og andre festlige lejligheder. Servér med noget lækkert tilbehør, en god sovs og farverige grøntsager.
Ingredienser
- 1 oksemørbrad (ca. 150-200 gram pr. person)
- salt
- peber
- lidt olie
Sådan gør du
Drys salt og peber over oksemørbraden og brun den på alle sider i olie på en pande.
Læg mørbraden i et ildfast fad og stik evt. et stegetermometer ind i centrum af oksemørbradens tykkeste sted.
Steg mørbraden færdig i ovnen ved 200 grader i ca. 20-25 minutter eller til stegetermometeret viser 60 grader - så bliver den medium stegt.
Lad kødet trække tildækket i 5 minutter inden det skæres i skiver og serveres.
Servér f.eks med masser af lækkert tilbehør, der passer perfekt til oksemørbrad.
Se også:
Langtidsstegt oksemørbrad