Jødekager
Spred lidt sprød glæde i den hyggelige vintertid med de traditionelle jødekager.
Navnet skulle efter sigende stamme fra 1700-tallet og være en betegnelse for kager, som blev forhandlet i jødiske bagerier.
Ingredienser
- 250 g mel
- 200 g smør
- 125 g sukker
- 1 æg
- 1⁄2 tsk hjortetaksalt
Til pensling og pynt
- æg
- kanelsukker
- mandelsplitter
Start med at smuldre mel og smør.
Pisk æg, sukker og hjortetaksalt sammen i en skål. Bland det herefter sammen med mel/smør-blandingen.
Ælt dejen hurtigt sammen og stil den koldt i ca. 1 time.
Rul dejen tyndt ud og udstik den i runde kager, som sættes på en smurt plade. De pensles med pisket æg og drysses med kanelsukker og mandelsplitter midt på kagerne.
Bages ved 225 grader til de er lysebrune.