Klejner
Lav dine egne klejner til jul. En uundværlig del af julehyggen hos mange familier.
Ingredienser
- 150 g margarine
- 150 g sukker
- 3 æg
- 1⁄2 tsk kardemomme
- skal af 1 1⁄2 citron (Reven)
- 3 spsk fløde
- 500 g mel
- 500 g palmin til kogning
Sukker og æg piskes godt sammen. Blødgør margarinen og rør den i sammen med kardemomme og den revne citronskal. Rør det hele godt sammen. Mel og fløde kommes i. Dejen æltes godt igennem og stilles til afkøling i ca. 1 time.
Udrul dejen tyndt og skær med en kagespore i 3 cm brede strimler og dernæst på skrå til aflange kager. I midten af kagerne skæres et snit med kagesporen og man snoer den ene ende af dejen igennem dette hul.
Kog klejnerne lysebrune i varm olie, palmin eller svinefedt.