Rodfrugtpuré
Mindst tre gode ting kan siges om denne rodfrugtpuré: Den er sund, velsmagende og nem at lave. I øvrigt er den meget alsidig og kan bruges som tilbehør til forskelligt slags kød, fisk og vegetariske retter.
Kombinér dine yndlingsrodfrugter efter ønsket smag og farve.
Ingredienser
- 500 g rodfrugter (f.eks. rødbede, pastinak og gulerødder)
- 30 g revet parmesanost
- 2 spsk olivenolie
- salt
- peber
Skræl rodfrugterne og skær dem i mindre stykker. Kog dem i vand indtil de er helt møre. Hæld næsten alt vandet fra og mos eller blend de kogte rodfrugter.
Rør parmesan og olie i. Smag rodfrugtpuréen til med salt og peber.