Bagte rødbeder
Bagte rødbeder er et godt alternativ til de typiske ovnkartofler. De er lige så nemme at tilberede. Desuden er de sundere og fulde af B- og C-vitaminer. For ikke at nævne den fyldige smag og fantastiske røde farve.
Ingredienser
- 6 rødbeder
- 4 spsk olie
- salt
- peber
- timian
Skræl rødbederne, halvér dem på langs og skær dem i stave/både.
Vend dem i olien og læg dem på en bageplade med bagepapir eller i et ildfast fad. Drys med salt, peber og timian.
Bag i ovnen i ca. 40 minutter ved 200 grader.
Hvad kan man bruge bagte rødbeder til?
De kan serveres som tilbehør til det meste - alt hvad man ville have serveret de klassiske ovnkartofler til. Men de kan f.eks. også blandes i en salat - bagningen fremhæver rødbedernes sødme og giver en dejlig mild smag, som er fantastisk i salater.