Pizza quattro stagioni
"Quattro Stagioni" betyder fire sæsoner på italiensk og henviser til, at man deler pizzaen i fire dele, som så dekoreres med forskellige ingredienser.
Pizzaen er fantastisk, hvis man ønsker variation i smag og udseende. Den er også perfekt at dele med venner og familie.
Ingredienserne i denne opskrift er dem, der typisk bruges, men de kan udskiftes efter behov.
Dej
- 30 g gær
- 2 1⁄2 dl vand (lunkent)
- 500 g durummel
- 1 tsk salt
Tomatsovs
- 2 ds hakkede tomater
- 1 tomatpuré
- 1 fed hvidløg
- sukker
- oregano
- salt
- peber
Topping
- ca. 200 g mozzarella ost
- ca. 20 rejer (store)
- 1 ds artiskokhjerter
- 100 g sorte oliven
- 150 g skinke
- 1 løg
Gæren smuldres i det lunkne vand. Derefter tilsættes salt og mel indtil dejen slipper hænderne. Ælt dejen og sæt den til hævning i 3 timer.
Imens laves tomatsovsen ved at blande alle ingredienserne til den i en skål.
Klargør de resterende ingredienser, som skal ovenpå pizzaen. Mozzarellaen skæres i skiver, artiskokhjerterne deles i to, skinken skæres i mindre stykker og løget i ringe. Hvis rejerne er frosne, skal de tages ud lidt før, så de kan nå at tø op.
Dejen rulles ud til enten 2 store pizzaer (som fylder hele bagepladen) eller 4 mindre, runde pizzaer. Fordel tomatsovs på pizzaerne.
Del hver pizza i fire og læg forskellige ingredienser på hver del, f.eks. rejer og skinke på en, artiskok og oliven på en anden etc.
Derefter bages pizzaerne i ovnen ved 220 grader i 15 minutter.
- Publiceret d.
- 20.01.11.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Opskrifter på pizza