Citronsorbet
Ønsker du at servere en fantastisk frisk dessert, er denne citronsorbet perfekt. Hvor mange desserter er tunge og søde, gør citronen at denne sorbet har en god, afbalanceret smag som ligger på grænsen mellem det sure og det søde.
Udseendet er sart og især smukt i kontrasten til et par grønne mynteblade.
Ingredienser
til 4 personer- 4 citroner (heraf skal mindst én af dem være økologiske)
- 4 dl vand
- 300 g sukker
- 1 dl glukosesirup (kan erstattes med mere sukker)
- 1 pasteuriseret æggehvide
Kog vand og næsten alt sukkeret sammen til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen og tilsæt glukosesirup.
Riv skallen af den økologiske citron på den fine side af et rivejern. Tilsæt den revne citronskal til det lune sukkervand (gem evt. lidt revet citronskal til pynt).
Pres saften ud af de fire citroner og rør det i sukkervandet. Når det er kølet af, hældes det i en ismaskine, hvor det kører ca. 45 min.
Pisk æggehvide og resten af sukkeret sammen til en stiv masse. Vend æggemassen i citronsorbeten og lad det derefter køre yderligere 20 min. i ismaskinen eller til sorbeten har den ønskede konsistens.
Pynt evt. med lidt revet citronskal og/eller mynteblade.