Hindbærsorbet
Her finder du en opskrift på en frisk, appetitlig og æstetisk flot hindbærsorbet, der er helt perfekt på en varm sommerdag, eller hvis der bare skal hygges lidt med familie og venner.
Sorbeten serveres med en skøn hindbærsovs og eventuelt et stykke hjemmebagt chokoladekage.
Ingredienser
- 2 dl vand
- 1 dl sukker
- 1 dl glukosesirup (eller sukker)
- 250 g hindbær (enten friske eller optøede fra frost)
- 2 spsk citronsaft
- 1⁄2 pasteuriseret æggehvide
Kog vand og sukker sammen til en sukkerlage. Tag det af varmen og lad det køle af. Rør glukosesirup og citronsaft i sukkerlagen.
Pres hindbærene gennem en sigte for at fjerne så mange kerner som muligt. Rør hindbærmosen sammen med sukkerlagen.
Hæld massen i en ismaskine og lad den køre ca. 40 minutter.
Pisk æggehviden stiv og vend den i den halvfrosne hindbærsorbet. Lad derefter sorbeten køre yderligere 20 minutter i ismaskinen. Hvis ismaskinen ikke kan fryse nok, kan hindbærsorbeten fryses færdig i fryseren.
Pynt evt. med hindbær eller hindbærsovs ved servering.