Champignontærte
En let opskrift på champignontærte med løg, æg og hytteost som smager fortryllende.
Ingredienser
til 4 personer- 1 tærtedej (kan købes færdig i supermarkedet eller laves fra bunden)
- 250 g champignoner
- 2 løg
- 4 æg
- 500 g hytteost
- salt
- peber
Sæt ovnen på 200 grader. Rens champignonerne og skær dem i skiver. Hak løgene.
Pres tærtebunden ned i en tærteform, og fordel løg og champignonskiver over bunden. Forbag tærtebunden i 5 minutter i ovnen - så kan noget af væsken i champignonerne også fordampe.
I mellemtiden røres æg, hytteost, salt og peber sammen. Hæld æggemassen over den forbagte tærtebund, og sæt champignontærten tilbage i ovnen i ca. 45 minutter, så den kan bage færdig.