Jordbærtrifli
Denne jordbærtrifli har lag af friske skiver jordbær, flødecreme med vanilje samt ladyfingers, der også kendes fra den italienske tiramisú.
Ingredienser
- 1 bk jordbær (500 gram)
- 1⁄4 l fløde
- 2 spsk flormelis
- 1 tsk vaniljesukker
- 12 ladyfingers
Sådan laver du jordbærtriflien
Pisk fløden til en let pisket flødeskum. Rør flormelis og vaniljesukker i.
Skyl jordbærrene, og skær dem i skiver (gem nogle små jordbær til pynt).
Portionsanret jordbærtriflien lagvis i serveringsglas eller små skåle. Først et lag jordbær, dernæst et lag ladyfingers brækket i små stykker, herefter et lag fløde og så fremdeles.
Pynt med små jordbær på toppen.
Se også:
Denne mega lækre dessert med jordbær og Nutella, der kan laves med kun 4 ingredienser.
Vidste du?
Trifli er oprindeligt kendt under navnet "bagatel", og er en oldgammel dessert, hvor de første opskrifter stammer helt tilbage fra 1596 i England.