Dadler med bacon
Dadler med bacon fungerer perfekt til forretten eller som en god appetizer/snack.
Dadlernes brunlige frugtkød med det høje sukkerindhold og lave vandindhold er rigtig lækkert med saltet bacon omkring.
Ingredienser
- 16 tørrede dadler uden sten
- 8 skiver bacon
- lidt olie til stegning
- 50 g mandler
- lidt frisk salvie eller anden krydderurt
Rist mandlerne på en tør pande, til de begynder at tage farve. Lad dem køle af, hak dem og kom dem i en lille skål.
Skær baconskiverne i halve og vikl en halv skive om hver dadel.
Varm olien på en pande og steg bacon-dadlerne deri ved middelvarme til de er gyldne og sprøde.
Hak lidt salvie eller en anden krydderurt.
Servér bacon-dadlerne mens de er varme og pynt med de hakkede mandler og krydderurten.
Server evt. med aioli.