Salat med æbler
Et friskt pragteksempel på, at en simpel salat sagtens kan være både sund og spændende. Den let bitre rucola går super godt i spænd med søde rosiner og æbler, sprødt suppleret med nødder og til slut piftet op med syrlig citron.
Ingredienser
til 4 personer- 100 g feldsalat eller rucola
- 1⁄2 rødløg
- 50 g rosiner
- 50 g pekannødder eller valnødder
- 2 æbler
- Lidt citronsaft
- Se forslag til dressing her
Skyl salaten grundigt og pil eventuelle brune blade fra. Snit rødløget og skær æblerne i tern. Dryp lidt citronsaft over æbleternene - så bliver de ikke brune.
Bland alle ingredienserne sammen i en skål og servér.