Kalvemørbrad
Her kan du finde opskriften på en lækker kalvemørbrad, der på ingen måde er besværligt at tilberede.
Kalvemørbrad er et saftigt stykke kød, som kan tilberedes nemt i ovnen, hvor en flot kartoffelanretning, en velsmagende kraftig sauce og en blandet salat er det helt perfekte tilbehør.
Ingredienser
til 5 personer- 1 kg kalvemørbrad
- salt
- peber
- lidt olie
- stegetermometer
Drys kalvemørbraden med salt og peber. Varm olien på en pande og brun mørbraden på alle sider. Læg den i et ildfast fad og stik et stegetermometer ind i kødets centrum.
Steg mørbraden i ovnen ved 200 grader indtil termometeret viser 57 grader (medium stegt). Tag kødet ud af ovnen og dæk det til med sølvpapir. Lad det trække 10 minutter inden det serveres.