Marineret svinekam
Prøv denne fedtfattige opskrift på svinekam marineret med rødvin. Laurbærblade, timian, persille og andre lækre ingredienser.
Ingredienser
til 6 personer- 1 1⁄2 kg svinekam uden svær eller ben
Marinade
- 1 dl vand
- 2 dl rødvin
- 5 laurbærblade (knuste)
- 2 fed hvidløg
- 1 kvist frisk timian
- 1 kvist persille (frisk)
- 1 tsk citronpeber
- 1 løg (hakket)
Bland ingredienserne til marinaden sammen.
Kom svinekammen i en plasticpose og hæld marinaden over kødet.
Lad svinekammen suge marinaden til sig i køleskab i mindst 8 timer.. Vend gerne indholdet af posen en gang imellem.
Tøm posen ud på en dyb bradepande eller et ovnfast fad foret med bagepapir og krydder det med salt og peber.
Bag i ovnen i 1½ time på 175 grader. Tilføj lidt vand til fadet engang imellem.
Tag kødet ud af ovnen når det er færdigt og kom folie rundt om og lad det hvile i ca. en halv time før det skæres ud.
Tip:
En saltlage er også velegnet til at gøre svinekammen mør, hvis du ikke vil have en marinade med smag.