Hurtig appelsinsalat
Vores appelsinsalat tager ingen tid at lave og som tilbehør kan den bidrage med en saftig sødme og friskhed.
Appelsiner er rige på C-vitaminer og salaten er en lækker måde at spise frugt på og få vitaminer i hverdagen, uden at det behøver at være besværligt.
Ingredienser
- 5 appelsiner
- 2 skalotteløg (eller et halvt rødløg)
- 40 g pekannødder
- 20 g tørrede tranebær
Skær skrællen af appelsinerne, og skær dem i skiver. Hak løgene fint. Bland alle ingredienserne sammen i en skål og servér.