Lakseruller
Lakseruller med røget laks, rygeost, salat og rødløg. Simpelt og lækkert.
Ingredienser
til 4 personer- 4 skiver røget laks
- 170 g rygeost
- 1 rødløg
- salt
- peber
- blandet salat
- brøndkarse
Hak rødløget fint og rør det sammen med rygeost, salt og peber.
Skær lakseskiverne over på den lange led. Kom en klat rygeost på midten af hvert stykke. Rul lakserullerne sammen og anret på en bund af blandet salat.
Pynt eventuelt med lidt brøndkarse.