Bagt havkat med sprød topping
En dejlig og enkel opskrift på bagt havkat med rygeostcreme og persilletopping.
Ingredienser
til 4 personer- 800 g havkat eller kuller eller lignende
- 3 dl rasp (helst "groftmalet")
- 1 fed hvidløg
- 1⁄2 økologisk citron
- 4 spsk parmesanost
- 4 spsk olivenolie
- 3 spsk persille
- salt
- peber
Rygeostcreme
- 100 g rygeost
- 1 dl mælk
- salt
- peber
- radiser
Fremgangsmåde
Skær fiskestykkerne over, hvis de er store.
Læg fiskestykkerne på bagepapir i et ovnfast fad, og krydr med salt og peber.
Pres hvidløget og hak persillen. Riv citronskallen og parmesanosten (hvis den ikke allerede er revet). Bland rasp sammen med hvidløg, persille, citronskal, parmesan, olivenolie, salt og peber.
Kom raspblandingen ovenpå fisken. Bag i ovnen ved 200 grader i ca. 15 minutter.
Rør rygeost og mælk sammen. Krydr med salt og peber. Skær radiserne i kvarte.