Pæresalat - god salat med pærer og mandler
Denne friske og lækre pæresalat må du simpelthen prøve! Salaten smager fantastisk, er virkelig sund og alletiders for kroppen, da den indeholder calcium fra pærerne, der har stor betydning for blodtrykket, samt en masse E-vitamin fra mandlerne der styrker immunforsvaret.
Ingredienser
- 100 g mandler
- 1 fennikel
- 4 pærer
- 100 g feta
- 1 bk rucola (eller anden salat)
Rist mandlerne på en tør pande til de begynder at tage farve. Lad dem derefter køle helt af.
Snit den skyllede fennikel i tynde strimler eller skiver. Skær pærerne i mundrette stykker. Skyl rucolasalaten grundigt.
Hak de afkølede mandler groft.
Bland pærer, fennikel, rucola, fetatern og hakkede mandler sammen i en skål og server salaten.
Find en god dressing her