Carpaccio af røget svinemørbrad
Carpaccio er en klassisk italiensk forret. Her er den lavet med røget svinemørbrad i stedet for rå okse- eller kalvefilet.
Ingredienser
til 2 personer- 100 g røget svinemørbrad
- 20 g parmesanost
- 50 g rucola
- 10 sorte oliven
- lidt olivenolie
Skær den røgede svinemørbrad i meget tynde skiver. Portionsanret skiverne på tallerkener. Riv eller skær tynde flager af parmesanosten, og drys dem over kødet. Skyl rucolaen grundigt.
Pynt carpaccioen med rucola, oliven og lidt olivenolie.