Varmrøget laksetatar
Fisk er en vigtig del af vores kost, og særligt laks indeholder et hav af de gode D-vitaminer, som er vigtigt for kroppen og hjernen. Tatar er som oftest råt, men i denne opskrift er laksetataren varmrøget og perfekt til forretten. Det ik' så ring' endda!
Ingredienser
til 4 personer- 1⁄2 agurk
- 1⁄2 rødløg
- 1⁄2 bdt purløg
- 3 spsk kapers
- 2 spsk dijonsennep
- 250 g varmrøget laks
- salt
Skyl agurken og flæk den på langs. Skrab de bløde kerner ud med en teske, og smid dem ud. Skær agurken i små tern, og kom dem i en skål.
Pil rødløget og hak det fint. Skyl purløgsstænglerne og klip/hak dem fint. Hak ligeledes kapers fint. Rødløg, purløg og kapers tilsættes sammen med dijonsennep. Rør det godt sammen.
Fjern eventuelt skind fra den varmrøgede laks og skrab fedtlaget under skindet af med en kniv. Bræk laksen i små stykker og kom dem i skålen.
Rør laksetataren godt sammen og smag til med salt. Servér med godt brød.