Chokoladekage med mandelmel
Den her opskrift på chokoladekage er virkelig nem og giver den lækreste kage. Den laves med mandelmel, så den tilmed er glutenfri, og så er den dejligt snasket i konsistensen og har en intens smag af chokolade, der slet ikke er til at modstå.
Ingredienser
til 1 springform- 75 g mandelmel (eller mandler)
- 150 g sukker
- 150 g smør
- 150 g mørk chokolade
- 3 æg
Chokoladecreme:
- 100 g mørk chokolade
- 10 g smør
Serveringsforslag
- flødeskum eller hjemmelavet is (se lækre forslag her)
Sådan bager du chokoladekagen
Forvarm ovnen til 175 grader.
Bland mandelmel og sukker i en skål. Hvis du ikke kan skaffe mandelmel, så kan du sagtens lave kagen med almindelige mandler, som blot skal blendes helt fint.
Smelt smør og chokolade over vandbad, og lad det afkøle lidt. Rør chokoladeblandingen sammen med blandingen af mandelmel og sukker, og pisk derefter æggene i et ad gangen.
Hæld dejen i en smurt springform (ca. 22 cm i diameter), og bag den nederst i ovnen i ca. 30-35 minutter.
Lad derefter kagen køle helt af.
Chokoladecreme
Smelt chokolade og smør over vandbad, og smør blandingen på chokoladekagen med en bred kniv eller en paletkniv.
Vent til chokoladen er stivnet, og server f.eks. chokoladekagen med lidt hindbærcoulis, flødeskum eller hjemmelavet is.
Se også:
Hvis du er på udkig efter en chokoladekage, der ikke indeholder hverken hvedemel eller sukker, kan jeg anbefale denne opskrift:
Low carb chokoladekage uden sukker
Kagen er ekstra lækker med is til
Skal det være ekstra lækkert, kan jeg anbefale dig at tage et kig på disse fantastiske opskrifter på hjemmelavet is. De laves alle uden ismaskine, så de er super nemme.
Verdens nemmeste vaniljeisMega lækker lakridsisKaramelis med kun 3 ingredienser
Kan man bruge almindelig hvedemel i stedet for mandelmel?
Hvis du hellere vil bruge almindelig hvedemel, kan jeg anbefale denne fugtige chokoladekage.
Næringsindhold
pr. stykke | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 392 kcal | 3924 kcal |
Kulhydrat | 24 g | 243 g |
Protein | 6 g | 56 g |
Fedt | 30 g | 298 g |
Næringsberegningen pr. stykke er baseret på, at chokoladekagen skæres i 10 stykker, men det afhænger naturligvis af hvor store stykker man skærer.