Pasta i champignonsauce
Hvem siger, at et lækkert aftensmåltid skal være besværligt? I denne pastaret med champignonsauce suppleres pastaen med nogle af de ting, der klæder den bedst: Flødesauce, løg, stegte champignon samt et dekorativt drys persille.
Ingredienser
- bacontern
- persille (Frisk)
- 2 rødløg
- 25 g smør
- 200 g champignoner
- 2 1⁄2 dl grøntsagsbouillon
- 1 1⁄2 dl piskefløde
- groft salt
- peber (nykværnet)
- 400 g pasta (gerne frisk)
1.Skræl og hak rødløgene. Smelt smørret i en kasserolle og kom løgene i.
2. Halver champignonerne og læg dem ned til rødløgene. Lad dem stege i ca 3 min.
3. Hæld grøntsagsbouillonen i. Lad sovsen koge forsigtigt uden låg i 5 min.
4. Hæld piskefløden i sovsen og lad det koge i yderligere 5 min.
5. Steg imens baconterningerne og kog pastaen.
6. Hæld den kogte pasta i sovsen og læg baconterningerne og persillen på toppen.
7. Smag til med salt og peber.