Råkostsalat med god dressing
Råkostsalat er simpelt at lave og kræver ikke ret mange forskellige ingredienser. Salaten er fyldig, farverig og smager fortræffeligt, især serveret med dressingen, som forstærker smagen med den syrlige citron, søde honning og kraftige sennep.
Servér råkostsalaten og dressingen som tilbehør til f.eks. tærte, en god bøf, kylling eller noget helt fjerde.
Ingredienser
til 3 personer- 6 gulerødder
- 2 æbler
- saften fra 1⁄2 appelsin
- 3 spsk solsikkekerner
Dressing
- 2 spsk dijonsennep
- 3 spsk akaciehonning
- 1⁄2 citron
- 2 spsk olie
- salt
- peber
Skræl gulerødder og æbler. Riv dem på et rivejern. Pres appelsinsaften over og bland råkostsalaten sammen med solsikkefrø i en skål.
Lav dressingen ved at røre sennep, honning og citronsaft sammen. Rør olie i lidt ad gangen og smag til med salt og peber.