Rødbedelasagne
Prøv en ny og bestemt ikke kedelig version af den klassiske og elskede lasagne. Rødbedelasagnen er vegetarisk, den er billigere at lave end en almindelig lasagne og hytteosten giver en god, cremet konsistens. Ikke at forglemme rødbederne og hvem kan også det, når de giver en så god, kraftig smag og indbydende, rød farve.
Ingredienser
til 5 personer- 4 løg
- 2 fed hvidløg
- 500 g rødbeder
- 2 spsk olie
- 3 ds hakkede tomater
- 1 spsk rosmarin
- salt
- peber
- 500 g hytteost
- 100 g revet ost
- lasagneplader
Hak løg og hvidløg. Skræl rødbederne og skær dem i tern. Svits løg, hvidløg og rødbeder i olien i en gryde.
Tilsæt hakkede tomater og rosmarin. Lad det simre lidt og smag så til med salt og peber.
Lav rødbedelasagnen lagvis i et ildfast fad. Først et lag af saucen. Så nogle klatter af hytteosten og en lille smule revet ost. Derefter et lag lasagneplader. Sådan fortsættes med flere lag. Lav gerne lagene så tynde som muligt, så der er plads til mange lag.
Bag lasagnen i ovnen ved 200 grader i ca. 40 minutter. Når der er 10 minutter tilbage, kommes der revet ost på toppen.