Æggekage i ovn med kartofler og bacon
Man går aldrig galt i byen med en god gammeldags æggekage med kartofler og bacon, og her laves det hele endda i ovnen, så det er ultra nemt.
Ingredienser
til 3 personer- 350 g kartofler
- lidt olie til fadet
- 5 skiver bacon
- 6 æg
- 1⁄4 tsk salt
- 1⁄4 tsk bagepulver
- peber
- 3⁄4 bdt purløg
- 50 g ærter
Start med at gøre kartofler og bacon klar
Forvarm ovnen til 225 grader.
Skræl kartoflerne, og skær dem i små tern. Kom dem op i et ildfast fad (ca. 20x20 cm) smurt med lidt olie. Læg baconskiverne ovenpå, og sæt fadet i ovnen i 15 minutter.
Lav æggemassen
Pisk æggene sammen med salt og bagepulver, og krydr med peber. Hak purløget fint, og tilsæt det til æggemassen sammen med ærter.
Tag fadet med bacon og kartofler ud af ovnen, og skru temperaturen ned til 200 grader.
Kom æggekagen i ovnen
Læg baconen på en tallerken. Hæld æggemassen over kartoflerne i fadet, og læg baconen ovenpå igen. Bag æggekagen i 20 minutter, til den er fast og gennembagt.
Se også:
Nem æggekage i ovn med bacon
Næringsindhold for æggekagen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 397 kcal | 1192 kcal |
Kulhydrat | 21 g | 64 g |
Protein | 21 g | 64 g |
Fedt | 25 g | 74 g |