Æggekage i ovn med grøntsager
Dejlig æggekage i ovn med sunde grøntsager og cremet feta.
Ingredienser
til 3 personer- olie til at smøre fadet
- 12 æg
- 2 dl mælk
- 1 tsk salt
- 1 tsk peber
- 1 peberfrugt
- 2 tomater
- 1 bdt forårsløg
- 50 g spinat
- evt. 100 g feta eller anden ost
Sådan laver du æggekagen
- Tænd ovnen på 200 grader.
- Smør et ildfast fad med lidt olie. Jeg brugte et fad på ca. 30x20 cm.
- Pisk æg og mælk sammen i en skål. Krydr med salt og peber.
- Skyl alle grøntsagerne så de er klar til brug.
- Skær peberfrugten og tomaterne i tern. Snit forårsløgene fint og hak spinaten groft.
- Bland alle grøntsagerne og fetaen i æggemassen.
- Hæld blandingen i det smurte fad og bag i ovnen i 25-30 minutter, eller til æggekagen er fast.
Se også:
Æggekage i ovn med kartofler
Kan man bruge andre grøntsager?
Du kan bruge lige de grøntsager, du bedst kan lide i æggekagen.
Kan æggekagen fryses?
Ja, du kan godt fryse æggekagen ned, men sørg for at pakke den godt ind i husholdningsfilm.