Avocadodip med ost
Den perfekte dip til dig der elsker avocado og ost. Den er bare så ufatteligt god!
Ingredienser
til 4 personer- 1⁄2 rødløg
- 1 fed hvidløg
- 1 tomat
- 4 avocadoer
- saften af 1 limefrugt
- ca. 40 g revet cheddarost eller efter smag
- salt
- peber
- evt. spidskommen
Pil rødløget og hak det fint. Pil ligeledes hvidløget og pres eller hak det fint. Skyl tomaten og skær den i små tern.
Skær avocadoerne over på langs og fjern stenen. Tag det grønne frugtkød ud med en ske og mos det med en gaffel. Pres limesaften over og bland avocadomosen sammen med rødløg, hvidløg og tomat.
Rør cheddarosten i og smag avocadodippen til med salt, peber og evt. spidskommen.
Se også:
Denne mega cremede avocadodressing, der er super lækker både som dip og dressing.
Næringsindhold
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 146 kcal | 264 kcal | 1057 kcal |
Kulhydrat | 6 g | 10 g | 41 g |
Protein | 3 g | 5 g | 22 g |
Fedt | 12 g | 21 g | 84 g |