Baba ghanoush
Baba ghanoush findes i flere forskellige, cremede afskygninger og dette er en traditionel (og fantastisk) af slagsen, som er tilføjet de obligatoriske salte og syrlige smagsnuancer. Servér som tilbehør, dip eller anvend som smørepålæg.
Ingredienser
til 4 personer- 1 aubergine
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk citronsaft
- 1 spsk tahin
- 4 spsk olivenolie
- 1 håndfuld frisk mynte
- salt
- peber
Pynt
- frisk mynte
Flæk auberginen på langs. Bag den i ovnen ved 200 grader i 30 minutter eller til den er helt mør. Lad den køle lidt af.
Skrab fyldet ud af auberginen og kassér skindet. Kom fyldet i en minihakker, foodprocessor eller brug en stavblender. Blend det sammen med de øvrige ingredienser. Smag til og lad din baba ghanoush trække i køleskabet inden den serveres som dip til grøntsagsstænger eller andre snacks, eller som tilbehør til Nordafrikansk mad.