Bruschetta med bacon
Lækre bruschettas med bacon, som er viklet hele vejen rundt om brødet. Ser ekstra imponerende ud, men er nemme at lave.
Ingredienser
til 4 personer- 8 skiver flute eller andet brød
- 8 skiver bacon
- olie til stegning
- 2 tomater
- 1 håndfuld basilikum
- 1 fed hvidløg
Skær brødet i skiver, og rist det sprødt på en brødrister eller tør pande.
Vikl en skive bacon om hver brødskive, og steg dem i lidt olie på en pande ved middel varme, indtil baconen er sprød.
Imens bruschetta'erne steger laves tomatfyldet. Skyl tomaterne og halvér dem. Pres kernerne ud - de skal ikke bruges. Skær "tomatkødet" i små tern.
Skyl basilikum, hak det og bland det sammen med tomaterne og finthakket/revet hvidløg.
Servér de sprøde baconbruschettas med tomatfyldet på toppen.