Bagte rødbeder med sesam
Ovnbagte rødbeder med sesam, der giver masser af smag.
Ingredienser
til 4 personer- 1 kg rødbeder
- 3 spsk olie
- 150 g sesamfrø
- 2 tsk salt
- 1 tsk peber
Skræl rødbederne og skær dem i stænger/både. Kom dem i en skål eller frysepose og hæld olien i. Bland godt rundt, så olien fordeles på alle rødbederne.
Bland sesam, salt og peber sammen i en anden skål eller en dyb tallerken. Vend rødbederne i sesamblandingen og læg dem derefter på en bageplade med bagepapir.
Bag rødbederne i ovnen ved 220 grader i 30-40 minutter eller til de begynder at blive gyldne.