Basilikumpesto med spinat
Virkelig nem opskrift på hjemmelavet basilikumpesto, der er lavet med mandler og spinat. Det giver en smuk grøn farve, som bevares et par dage, hvis den opbevares i køleskabet i en lufttæt beholder.
Ingredienser
til 4 personer- 80 g mandler (eller pinjekerner)
- 1 bdt basilikum (stort)
- 100 g spinat
- 50 g parmesanost
- 1 fed hvidløg
- 1 dl olie (helst koldpresset rapsolie eller olivenolie)
- salt
- peber
Hvis du vil have ekstra smag af nødder i pestoen, kan du riste mandlerne hele, inden de skal bruges. De skal køle helt af, før de blandes med resten af ingredienserne. Hvis du anvender pinjekerner, bør du riste dem inden.
Skyl basilikum og spinat, og lad det dryppe af på køkkenrulle eller et rent viskestykke. Kom alle ingredienserne i en minihakker eller foodprocessor, og blend, til pestoen er helt glat og jævn.
Smag til med salt og peber og evt. lidt ekstra parmesanost.
Se også den her spinatpesto eller "almindelige" basilikumpesto med mandler.
- Publiceret d.
- 21.09.16.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Mad fra hele verden ›
- Europæisk ›
- Italiensk mad ›
- Pesto ›
- Basilikumpesto