Biksemad i ovn
Det er super nemt at lave biksemad i ovnen, og med den her opskrift får man stadig den samme lækre smørstegte smag, som hvis man havde lavet det på panden. Hele herligheden toppes med et skønt spejlæg og dejlig bacon. Mums!
Ingredienser
til 2 personer- 1 kg kartofler
- 1 rødløg
- 30 g smør
- 1 1⁄2 spsk olie
- salt
- peber
- 3 skiver bacon
- 2 æg
Sådan laver du biksemad i ovnen
Forvarm ovnen til 250 grader. Kom smørret i et ovnfast fad (evt. beklædt med bagepapir) og sæt det i ovnen mens den varmer op.
Skræl kartoflerne og skær dem i mundrette tern. Fjern skrællen fra rødløget, og skær det i tynde både.
Tag fadet ud af ovnen, og bland olien med smørret i fadet. Kom kartofler og rødløg i fadet, og bland det godt sammen, så fedtstoffet fordeles. Krydr godt med salt og peber.
Sæt fadet i ovnen igen, og lad kartoflerne og løgene stege ca. 40 minutter. Vend rundt i blandingen et par gange undervejs.
Tag fadet ud af ovnen, og lav huller til æggene. Slå et æg ud i hvert hul, og krydr med salt og peber. Læg baconskiverne ovenpå kartoflerne - skær dem evt. over på midten, så de bedre kan være der.
Sæt biksemaden i ovnen igen, og lad den stege i ca. 10 minutter yderligere, til baconen er sprød, og æggene er færdigstegte.
Servér f.eks. med ketchup og/eller HP sauce.
Se også:
Jeg kan også anbefale denne vildt nemme opskrift på svensk pølseret lavet i ovnen.
Hvad kan man lave med overskydende kartofler?
Hvis der er kartofler tilovers, efter du har lavet biksemad, kan du få dem brugt i en af disse suveræne retter:
Kyllingefilet på cremet kartoffel-porrebundNemt kartoffelfad med skinkeKoteletter i fad med flødekartofler
Næringsindhold
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 780 kcal | 1559 kcal |
Kulhydrat | 85 g | 169 g |
Protein | 21 g | 41 g |
Fedt | 38 g | 76 g |