Blomkålsbearnaise (nem version)
Virkelig god blomkålsbearnaise der er super nem at lave. Sundt og lækkert alternativ til den klassiske bearnaise.
Ingredienser
til 2 personer- 1 skalotteløg eller halvt så meget alm. løg
- 100 g smør
- 600 g blomkål
- 1 håndfuld frisk estragon
- 2 tsk bearnaiseessens
- salt
- peber
Sådan laver du blomkålsbearnaise
Pil løget og skær det i mindre stykker. Steg det i smørret ved lav varme i en gryde.
Fjern de grønne blade fra blomkålen. Skyl blomkålshovedet og skær det i mindre stykker (det skal blendes senere, så du behøver ikke at skære det fint). Kom stykkerne i gryden og kog dem i smørret (under låg) i ca. 20 minutter eller til de er helt møre.
Blend den kogte blomkål med en stavblender. Hak estragon og kom det i blomkålsmosen. Smag til med bearnaiseessens, salt og peber.
Servér f.eks. blomkålsbearnaisen som tilbehør til oksemørbrad, svinemørbrad eller en god bøf sammen med de her fantastiske knuste kartofler.
Næringsindhold for blomkålsmos der smager af bearnaise
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 460 kcal | 920 kcal |
Kulhydrat | 9 g | 18 g |
Protein | 9 g | 17 g |
Fedt | 42 g | 84 g |
Prøv også den her lækre blomkålsmos med hvidløg.