Blomkålsris i ovn
Super nemme blomkålsris, der bliver tilberedt i ovnen. Her kan de passe de sig selv, til de er klar til servering. Og så er det et lækkert og sundt alternativ til almindelige ris.
Ingredienser
til 2 personer- 1 hoved blomkål
- 2 spsk olivenolie
- salt
Skyl blomkålen, og lad den dryppe af. Riv den (også stokken) på den grove side af rivejernet.
Kom den revne blomkål i en skål og hæld olien over. Tilsæt salt og bland godt rundt.
Fordel blomkålsrisene på en bageplade med bagepapir, og bag dem i en forvarmet ovn ved 200 grader i ca. 10-15 minutter. Hold øje med at de ikke bliver brune.
Servér som tilbehør til alt fra kylling i karry og chili con carne til laks og hvad man ellers plejer at servere alm. ris til.