Bønnesalat med mandler, rødløg og feta
Det er svært at sætte ord på den konkrete årsag, men grønne bønner og cremet feta smager bare ualmindeligt godt sammen. Her understøttes blandingen smukt af søde mandler og dekorative, bordeauxfarvede bidder af rødløg.
Ingredienser
til 4 personer- 100 g mandler
- 500 g grønne bønner
- 1⁄2 rødløg
- 150 g feta
Rist mandlerne på en tør pande til de begynder at få farve. Lad dem køle helt af.
Skær evt. enderne af bønnerne. Kog bønnerne i 2-3 minutter. De skal være møre, men stadig have bid.
Hak rødløget fint.
Hak de afkølede mandler groft og bland dem sammen med bønnerne, rødløget og feta i tern.
Så er bønnesalaten klar til servering.
Næringsindhold for bønnesalaten
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 288 kcal | 1153 kcal |
Kulhydrat | 9 g | 34 g |
Protein | 14 g | 55 g |
Fedt | 21 g | 84 g |