Bradepandekage Den du ved nok
Den lækreste svampede 'Den du ved nok' bradepandekage med masser af snasket kokosglasur på toppen. Det er bare guf, og der er heldigvis nok til mange.
Ingredienser
til 1 bradepande- 300 g smør
- 200 g mørk chokolade
- 6 æg
- 500 g sukker
- 80 g kakaopulver
- 1 spsk bagepulver
- 4 dl mælk
- 300 g hvedemel
Kokosglasur
- 300 g kokosmel
- 300 g flormelis
- 300 g smør
- 40 g kakaopulver
- 1 dl kaffe (drikkeklar) eller mælk
Sådan bager du 'Den du ved nok kage' i en stor bradepande
Jeg bagte den lækre gufkage i en stor bradepande på 45x35 cm - se her hvis du vil bruge en lille bradepande.
Smelt smør og mørk chokolade sammen ved lav varme. Lad det køle af til stuetemperatur.
Pisk æg og sukker til en tyk og luftig æggesnaps.
Sigt kakaopulver og bagepulver i æggemassen, og fold det forsigtigt i med en dejskraber. Vend dernæst forsigtigt mælken i.
Sigt hvedemel i dejen, og bland det stille og roligt sammen. Vend til sidst den afkølede chokolade-smørblanding i.
Hæld dejen op i en bradepande beklædt med bagepapir, og bag kagen ved 190 grader i 22-25 minutter, til den er helt gennembagt. Lav glasuren, imens kagen er i ovnen.
Kokosglasur
Kom alle ingredienserne op i en gryde, og smelt det sammen ved lav varme.
Fordel glasuren ovenpå chokoladekagen, og lad den køle af og sætte sig, inden du skærer i den.
Se også denne lækre drømmekage i bradepande.
Ofte stillede spørgsmål til 'Den du ved nok kagen'
Få svar på de mest almindelige spørgsmål til opskriften herunder:
Kan man bage kagen i en lille bradepande?
Hvis du vil bage kagen i en lille bradepande på ca. 24x32 cm, skal du halvere mængderne i opskriften. Det er super nemt at omregne opskriften - klik bare på pilen over ingredienslisten og vælg 0.5 bradepander.
Hvordan opbevarer man bedst bradepandekagen?
Det er nemmest at opbevare kagen i den bradepande, du har bagt den i. Sørg blot for at pakke den rigtig godt ind i en plastikpose eller i husholdningsfilm, og lad den gerne stå på køkkenbordet, da kagen kan blive hurtigere tør, hvis den opbevares i køleskabet.
Kan den fryses?
Kagen er fryseegnet, men det er vigtigt at pakke den grundigt ind i husholdningsfilm, inden du kommer den i fryseren.
Fakta om opskriften
Måltid: Kage
Oprindelse: Det danske køkken
Hvor mange stykker får man ud af bradepandekagen: Ca. 38 stk. (hvis du skærer stykker på ca. 6x7 cm)
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold
pr. stykke | hele kagen | |
---|---|---|
Kalorier | 340 kcal | 12913 kcal |
Kulhydrat | 30 g | 1154 g |
Protein | 4 g | 154 g |
Fedt | 22 g | 839 g |
Næringsindholdet pr. stykke er baseret på, at kagen skæres i 38 stykker à 6x7 cm.
De bedste bradepandekager
Se flere af mine yndlingsopskrifter på bradepandekager herunder:
Kanelkage i bradepandeBradepandekage med chokoladeBanankage i bradepande