Bruschettas
Italienske bruschettas kan varieres i det uendelige. Men denne klassiker, kreeret med friske, hakkede tomater, hvidløg og basilikum går aldrig af mode. Saftige, solmodne tomater går nemlig fantastisk til det sprøde brød.
Ingredienser
til 12 stkFyld
- 8 tomater
- 1 spsk olivenolie
- 1 bdt basilikum
Marinade til brød
- 1 tsk peber (groft)
- 1 tsk salt
- 5 spsk olivenolie
- 2 fed hvidløg
- 1 flute i skiver
Sådan laves bruschetta-fyldet:
Skær tomaterne i små tern. Hak basilikum. Bland tomater, basilikum og olie i en skål og vend det godt. Det har godt af at trække lidt.
Marinaden:
Pres hvidløg og bland med olie, salt og peber.
Smør brødstykkene på begge sider med marinaden og kom dem i ovnen ved 175 grader varmluft - til de er gyldne. Det tager 5-8 minutter.
Fordel tomatfyldet på de lune brød og server de lækre bruschettas.