Butterdej med fyld
Rigtig nem opskrift på sprød butterdej med det lækreste fyld. De er klar til ovnen på 10 minutter og smager virkelig godt.
Flere idéer til fyld
Inden vi går videre til selve opskriften på butterdejspakkerne, vil jeg også lige tippe dig om de her lækre opskrifter på butterdej med fyld i forskellige varianter:
Butterdejsstang med oksekød og fetaButterdejsstang med skinke og spinatButterdejsstang med kylling og baconIndbagt laks i butterdej
Og lad os så komme i gang med butterdejspakkerne 😀
Ingredienser
til 12 stk- 300 g skinkestrimler eller stegt kylling, hakket oksekød eller bacon
- 300 g flødeost naturel eller pikantost
- evt. 1 1⁄2 tsk dijonsennep
- 2 bdt purløg
- 1⁄2 tsk salt
- peber
- 2 ruller butterdej (fra kølerdisken)
- 1 æg til pensling
Start med at lave fyldet
Rør skinke eller andet kød sammen med flødeost eller pikantost og evt. dijonsennep.
Hak purløg fint, og rør det i fyldet.
Krydr med salt og peber.
Pak fyldet ind i butterdejen
Skær butterdejen i firkanter (ca. 9x9 cm).
Fordel fyldet på halvdelen af firkanterne, og læg de resterende firkanter ovenpå.
Pres butterdejen godt sammen omkring fyldet, og brug en gaffel til at trykke det sammen rundt i kanterne. Læg pakkerne på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag butterdejspakkerne
Pisk ægget sammen, og pensl toppen af pakkerne med æggestrygelsen.
Bag butterdejspakkerne ved 200 grader i 15-16 minutter, til de er gyldne og sprøde.
Se også:
Skinkestang med champignoner
Kan man lave vegetar fyld?
Ja, det kan du sagtens. Det er f.eks. rigtig lækkert at bruge spinat i stedet for kød. Brug ca. 150 gram optøet hakket spinat til 12 pakker, og sørg for at knuge så meget væde som muligt ud af det, inden du rører det sammen med flødeost og purløg.
Kan de fryses?
Ja, det kan de fint. Det er bedst at fryse dem inden bagning, og så kan du faktisk bage dem direkte fra frost - forlæng blot bagetiden med 2-3 minutter.
Lav små hapsere og brug til tapas eller som snack
Du kan sagtens lave små butterdej med fyld i stedet for at lave store pakker, hvis du f.eks. skal bruge dem til tapas, som snack eller appetizer.
I stedet for at skære dem ud i 9x9 cm, kan du i stedet skære dem ud i 4,5x4,5 cm. Så får du ca. 48 små pakker ud af to butterdejsplader.
Se lige her, hvor lækre de små hapsere kommer til at se ud:
Hvor mange personer er der til?
Det kommer an på, hvad du skal bruge skinkepakkerne til. Som hovedret skal du beregne ca. 2 pakker per person, så i det tilfælde er der til 6 personer i grundopskriften.
Som tapas eller snack skal du beregne 3 små hapsere per person, så der er til ca. 16 personer i grundopskriften (med to butterdejsplader).
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret, madpakke, snack eller tapas
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Arbejdstid i køkkenet:
Bagetid:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for butterdej med fyld
pr. stk. | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 264 kcal | 3167 kcal |
Kulhydrat | 18 g | 214 g |
Protein | 9 g | 109 g |
Fedt | 17 g | 202 g |