Chiagrød med skyr
Chiafrø, som denne grød er lavet af, er fulde af kostfibre, antioxidanter og omega-3. Denne chiagrød er lavet med proteinrig skyr, og det bedste af det hele? Det smager fantastisk.
Ingredienser
til 1 person- 2 spsk chiafrø
- 1 dl mælk
- 1 dl skyr
- Evt. 2 tsk vaniljesukker (eller vaniljepulver/honning/stevia etc.)
Forslag til topping
- mandler
- nødder
- rosiner
- frugt
- Andet müsli
Sådan laver du chiagrød med skyr
- Rør chiafrø, mælk og skyr sammen.
- Smag evt. til med vaniljesukker eller andet "sødemiddel".
- Dæk chiagrøden til med sølvpapir eller lignende, og stil den i køleskabet natten over.
- Rør i grøden, og tilsæt evt. lidt mere mælk eller skyr, hvis du synes, at chiagrøden er henholdsvis for tyk eller tynd.
- Servér f.eks. med mandler/nødder, rosiner og/eller frisk frugt.
Se også:
Chiagrød med mandelmælk
Næringsindhold for overnight grød med skyr og chia
pr. 100 gram | pr. person | |
---|---|---|
Kalorier | 91 kcal | 203 kcal |
Kulhydrat | 5 g | 11 g |
Protein | 9 g | 19 g |
Fedt | 4 g | 8 g |
Næringsberegningen omfatter kun selve chiagrøden (uden vaniljesukker). Toppingen er ikke med i beregningen.
Hvor mange gram chiafrø må man få om dagen?
Ifølge Fødevarestyrelsen må man maksimalt indtage 2 spsk chiafrø (15 gram dagligt). Det passer lige med 1 portion af den her chiagrød.