Remoulade med chili
Spicy remoulade med frisk chili, som både giver en krydret smag og lidt farve. Skal det være ekstra nemt, kan du også blot tilsætte chili til denne remoulade der laves med pickles.
Ingredienser
til 2 personer- 1 rød chili (eller efter smag)
- 1⁄2 løg
- evt. 1 gulerod
- 5 cornichoner
- 2 spsk mayonnaise
- 4 spsk creme fraiche
- 1 tsk paprika
- 1 tsk karry
- salt
Skyl chilien og flæk den på langs. Fjern kernerne.
Pil løget. Skræl guleroden.
Hak chili, løg, gulerod og cornichoner meget fint. Det er nemmest i en minihakker eller foodprocessor.
Rør de hakkede ingredienser sammen med mayonnaise og creme fraiche. Smag remouladen til med paprika, karry, salt og evt. mere chili.