Den bedste opskrift på svinemørbrad
Verdens bedste opskrift på svinemørbrad, der fyldes med masser af hvidløgssmør med krydderurter, der giver den lækreste smag og saftigt kød.
Se lige hvor saftigt kødet bliver.
Ingredienser
til 3 personer- 1 svinemørbrad
- 75 g smør (stuetemperatur)
- 1 fed hvidløg
- 2 spsk frisk rosmarin eller timian eller basilikum (jeg brugte en blanding)
- groft salt
- peber
Sådan laver du den bedste svinemørbrad
- Start med at afpudse svinemørbraden for fedt, sener og bimørbrad. Bank den lidt fladere enten med håndfladen eller med en kagerulle. Skær små ridser i svinemørbradens top med ca. 1 cm mellemrum imellem, og læg den i et ovnfast fad.
- Kom det bløde smør op i en skål, og pres hvidløget i.
- Skyl krydderurterne, og hak dem helt fint. Bland krydderurterne i hvidløgssmørret.
- Fyld smørret i de små ridser i mørbraden. Drys med groft salt, og krydr med peber.
- Steg mørbraden i ovnen ved 250 grader i 5 minutter. Skru ned på 210 grader, og steg kødet yderligere 10-15 minutter, til det er færdigstegt (stegetiden afhænger lidt af mørbradens tykkelse). Tag gerne en ske, og øs noget af det smeltede smør i bunden af fadet over mørbraden en enkelt gang undervejs i stegningen.
- Lad gerne kødet hvile 5-10 minutter inden servering - så bliver det ekstra saftigt og lækkert.
Tip:
Gem det smeltede smør i bunden af fadet. Der er rigtig meget smag i det, så det er lækkert at bruge det som smørsauce.
Se også:
Fyldt mørbrad med pikantost og bacon
Servér mørbraden som gæstemad med lækkert tilbehør
Mørbraden er perfekt som gæstemad, og du kan få inspiration til at sammensætte den lækreste gourmet menu herunder:
Sovs til svinemørbradGod salat til mørbradKnuste kartofler
Find mere godt tilbehør til svinemørbrad her
Hvad skal centrumtemperaturen være?
Jeg anbefaler, at man sigter efter en kernetemperatur på ca. 68 grader, når man måler i den tykkeste del af mørbraden. Det giver et lige akkurat gennemstegt stykke kød, der stadig er super saftigt. Er du mere til rosastegt svinemørbrad, skal du gå efter en centrumtemperatur på ca. 65-66 grader.
Kan man lave den helstegte mørbrad på grillen?
Ja, du kan fint lave hasselback mørbrad på grillen, men så er det bedst at bruge en alubakke, så mørbraden steger i det smør, der smelter fra under tilberedningen.
Fakta om opskriften
Måltid: Hovedret
Oprindelse: Det danske køkken
Tidsforbrug:
Forberedelsestid:
Stegetid i ovnen:
Samlet tidsforbrug:
Næringsindhold for verdens bedste svinemørbrad
pr. person | hele mørbraden | |
---|---|---|
Kalorier | 321 kcal | 962 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 4 g |
Protein | 37 g | 111 g |
Fedt | 19 g | 57 g |
Næringsberegningen tager højde for, at det kun er ca. halvdelen af smørret der trænger ind i svinemørbraden. Resten af smørret løber ned i fadet - hvis du spiser det som smørsovs skal det naturligvis lægges oven i næringsberegningen.