Forret med varmrøget laks og rygeostcreme
Nem og lækker forret med varmrøget laks og en luftig rygeostcreme, som passer rigtig godt til laksens smag.
Ingredienser
til 4 personer- 200 g rygeost
- 6 spsk fraiche 9% eller yoghurt naturel
- saften af 1⁄2 citron
- salt
- peber
- 250 g varmrøget laks
- 4 skiver toastbrød eller andet brød
- 1⁄2 rødløg
- 1⁄4 agurk
Start med at lave rygeostcreme
Rør rygeost, fraiche og citronsaft sammen til en luftig creme.
Smag cremen til med salt og peber.
Gør varmrøget laks og brød klar
Fjern skindet fra den varmrøgede laks. Hvis der er meget fedt på fisken, der hvor skindet har siddet, kan det nemt skrabes væk med en kniv.
Del laksen i mindre stykker.
Skær brødet i kvarte, eller endnu mindre stykker, som f.eks. passer til en mundfuld.
Rist brødet og lad det køle lidt af.
Anret forretten og servér
Hak rødløg og agurk fint.
Smør rygeostcremen på brødene, læg et stykke varmrøget laks ovenpå, og drys til sidst med finthakket agurk og rødløg.
Se også:
Varmrøget laksemousse
Forret, frokost eller hovedret?
Forretten kan også sagtens serveres som en let frokost eller som en rigtig nem hovedret. Hvis du vil servere det som en hovedret, svarer mængderne i opskriften dog kun til 2 personer.
Næringsindhold for forret med varmrøget laks og rygeostcreme
pr. 100 gram | pr. person | hele portionen | |
---|---|---|---|
Kalorier | 159 kcal | 341 kcal | 1362 kcal |
Kulhydrat | 11 g | 24 g | 97 g |
Protein | 11 g | 23 g | 94 g |
Fedt | 8 g | 16 g | 65 g |
- Publiceret d.
- 17.07.14.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Fiskeopskrifter ›
- Laks ›
- Varmrøget laks