Frappé - nem opskrift
Se hvordan du nemt laver en frappé iskaffe, så den bliver ekstra cremet og lækker.
Ingredienser
til 2 stk- 2 spsk instant kaffepulver
- 1 1⁄2 spsk sukker
- 3 spsk vand
- 2 dl mælk
- isterninger
Sådan laver du en frappé
- Pisk instant kaffe, sukker og vand sammen, til det er lyst og skummende. Jeg brugte en stavblender (med piskekniv), men du kan også bruge en håndmikser, en gaffel eller et lille piskeris.
- Fordel kaffeskummet i glas (gem evt. lidt skum til at pynte med på toppen).
- Fyld isterninger i glasset, og top med mælk. Pynt med det resterende kaffeskum på toppen.
Iskaffe på flere lækre måder:
Nem iskaffe med vaniljeisCremet iskaffe med NutellaIrish Coffee iskaffe med whisky
Hvad er forskellen på iskaffe og frappé?
Iskaffe er en samlebetegnelse for flere forskellige slags kold kaffe serveret på is og kan referere til både cold brew, frappé og frappucino.
Hvad er forskellen på frappucino og frappé?
En frappé laves med instant kaffe, mens en frappucino laves med brygget kaffe. En frappucino er også ofte blendet og toppet med f.eks. flødeskum og sirup.
Hvad betyder frappé?
Det betyder afkølet på fransk, hvilket er pudsigt, da frappé blev opfundet i Grækenland.
Hvis det skal være ekstra luksus
Iskaffen er rigtig lækker, som den er, men skal det være lidt ekstra luksus, kan du også tilføje f.eks. karamel, Nutella eller vaniljeis. Du kan også rive lidt chokolade over iskaffen som flot pynt.
Fakta om opskriften
Måltid: Drik
Oprindelse: Det græske køkken
Arbejdstid i køkkenet:
Kalorier m.m. i iskaffen
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 88 kcal | 176 kcal |
Kulhydrat | 16 g | 31 g |
Protein | 4 g | 8 g |
Fedt | 1 g | 1 g |
Næringsberegningen tager udgangspunkt i, at der bruges letmælk.