Frikadeller med havregryn og grøntsager i ovn
Gode frikadeller med svinekød og havregryn samt bl.a. gulerødder og squash. Grøntsagerne giver både smag og gør frikadellerne sundere.
Ingredienser
til 4 personer- 2 gulerødder
- 1 squash
- 2 forårsløg
- 2 æg
- 500 g hakket svinekød
- 50 g havregryn
- salt
- peber
Sådan laver du frikadellerne
Skræl gulerødderne og riv dem på et rivejern. Skyl squashen og riv den ligeledes på rivejernet. Skyl forårsløgene og hak dem fint.
Kom grøntsagerne i en skål og rør dem sammen med æg, svinekød og havregryn. Krydr med salt og peber.
Form farsen til frikadeller og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 30 minutter ved 200 grader.
Se også:
Disse kanongode græske frikadeller i ovn - de smager helt forrygende.
Hvad er godt at servere til frikadellerne?
Jeg serverer ofte de lækre deller med en dejlig salat, ovnbagte grøntsager og dressing til, og blandt favoritterne er disse nemme opskrifter:
Suveræn blomkålstzatzikiLækre ovnbagte grøntsagerCreme fraiche dressing med krydderurterCremet broccolisalat med spidskål
Næringsindhold for opskriften
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 288 kcal | 1151 kcal |
Kulhydrat | 12 g | 50 g |
Protein | 32 g | 127 g |
Fedt | 11 g | 45 g |
*Jeg brugte svinekød med 5,5% fedt. Hvis du bruger en anden fedtprocent påvirker det naturligvis kalorieindholdet.
Næringsberegningen omfatter kun selve opskriften på frikadeller - ikke tilbehøret.