Fyldte bagte peberfrugter med skinke - super nem opskrift
Ekstra nem opskrift på bagte peberfrugter fyldt med en lækker blanding af skinke, tomatsauce og mornaysauce. Hele molevitten toppes af med mozzarellaost og friske tomatskiver. De tager kun 5 minutter at forberede og passer sig selv i ovnen efterfølgende.
Ingredienser
til 2 personer- 2 peberfrugter
- 175 g skinke
- 100 g mornaysauce
- 200 g tomatsauce
- 1⁄2 tsk oregano
- 50 g mozzarella ost
- 1 tomat (lille)
Forvarm ovnen til 200 grader.
Halvér peberfrugterne, og fjern kernerne og de hvide hinder forsigtigt. Læg de halve peberfrugter i et ildfast fad.
Bland skinke, mornaysauce, tomatsauce og oregano, og fyld det i peberfrugterne. Drys med mozzarellaost.
Skær tomaten i skiver, og læg dem ovenpå. Drys evt. med lidt ekstra oregano.
Bag peberfrugterne i 20-25 minutter. Hvis osten begynder at blive for mørk, kan du dække fadet med sølvpapir.
Næringsindhold for de fyldte peberfrugter
pr. person | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 332 kcal | 664 kcal |
Kulhydrat | 18 g | 36 g |
Protein | 27 g | 54 g |
Fedt | 16 g | 31 g |
- Publiceret d.
- 12.10.18.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Ingredienser ›
- Grøntsager ›
- Peberfrugt ›
- Fyldte peberfrugter