Fantastiske glutenfri frikadeller i ovn
De her glutenfri frikadeller, der steges i ovnen, smager fantastisk, og så er de ovenikøbet vildt nemme at lave. De små dunser kan både serveres, som de er, eller sættes på spyd og serveres til f.eks. børnefødselsdag eller havefest.
Ingredienser
til 50 stk- 800 g hakket svine- og kalvekød (eller kun svinekød)
- 10 g salt
- 1 løg
- 1 dl mælk
- 2 æg
- 2 spsk rismel
- smør eller olie
Rør kødet sammen med salt. Det kan gøres i hånden, med en elpisker med dejkroge eller på en røremaskine.
Kom løg og mælk i en minihakker, foodprocessor eller blender, og blend det sammen, til løget er finthakket – hvis du foretrækker større løgstykker i dine frikadeller, kan du i stedet rive løget på et rivejern eller hakke det fint.
Kom løgmasse, æg og rismel op til kødet, og rør det hele sammen til en ensartet fars. Lad farsen hvilke i en time.
Form farsen til små frikadeller, og læg dem på en bradepande beklædt med bagepapir, der er smurt med lidt smør eller olie.
Dryp lidt olie eller smeltet smør hen over frikadellerne, og bag dem i ovnen ved 220 grader i ca. 20 minutter, til de er gennemstegte og gyldne.
Næringsindhold for frikadellerne
pr. frikadelle | hele portionen | |
---|---|---|
Kalorier | 78 kcal | 1706 kcal |
Kulhydrat | 1 g | 33 g |
Protein | 9 g | 189 g |
Fedt | 4 g | 93 g |
Næringsindholdet pr. frikadelle tager udgangspunkt i at opskriften giver 22 frikadeller. Se her hvordan vi beregner næringsindholdet.