Grønkålssalat med æbler og mandler
Måske har du allerede opdaget det: Grønkål smager friskt og skønt. Og det er super sundt. Det har en behagelig bitterhed, som går godt med de sødere smagsindtryk fra æbler og de salte fra (saltede) mandler.
Ingredienser
til 2 personer- 150 g grønkål
- 50 g tørrede tranebær
- 1 æble
- 50 g mandler (gerne saltede)
Skyl grønkålen grundigt. Skær de hårde stokke i midten af bladene fra. Snit grønkålen fint.
Hvis du bruger rå mandler, kan de evt. ristes på en pande eller i ovnen til de tager farve. Det fremhæver mandlernes smag. Jeg synes dog, at grønkålssalaten bliver allerbedst, hvis man bruger saltede mandler - de kan købes færdige, men er også nemme at lave selv med denne opskrift.
Skyl æblet og skær det i tern - undgå kernehuset.
Bland grønkål, tranebær, mandler og æbletern sammen i en skål.
Servér evt. med en dressing der passer godt til grønkålssalat.