Grøn smoothie
Dejlig grøn smoothie, som gør det utroligt nemt at få lidt ekstra grønt og masser af gode vitaminer. Avocadoen bidrager til en cremet konsistens, og citronen tilføjer et frisk pift. Er du ikke så vild med ingefær, kan det sagtens udelades.
Ingredienser
til 1 glas- 30 g babyspinat
- 1⁄4 æble
- 1⁄2 avocado
- 1 tsk ingefær
- saft af 1⁄2 citron
- 1 1⁄2 dl æblejuice
- evt. isterninger
Skyl spinaten godt, hvis den ikke allerede er skyllet. Skær både æble og avocado ud i mindre stykker. Kom alle ingredienser, undtagen isterninger, op i en blender eller et blenderglas, og blend det godt sammen. Smag til, og tilsæt evt. lidt mere citronsaft.
Server evt. den grønne smoothie med isterninger, så den holder sig kølig og frisk.
Se også:
God smoothie med spinat og ananas